Praktisk information

Ulykkesforsikring: Det er jeres eget ansvar at tegne en ulykkesforsikring på jeres barn/børn

VIGTIGT!  I mit daglige arbejde benytter jeg en "info-bog", hvor jeg vil bede jer forældre om at skrive:

  • Hvornår jeres barn er stået op
  • Hvem der forventes at hente jeres barn
  • Samt hvilket tidspunkt i forventer at hente jeres barn. Jeg vil gerne at Jeres barn afhentes 10 min før jeg lukker - Således er der tid til en dialog omkring barnets dag i dagplejen :-)

Er jeres barn træt, syg eller lignende, eller i en alder hvor barnet selv fortæller "mor henter mig" - Så kan jeg finde de rette oplysninger på tavlen og på den måde yde den bedste omsorg for jeres barn.

Af hensyn til min planlægning af eftermiddagen, afspadsering eller andet, er det vigtig at det aftalte tidspunkt for afhentning overholdes. 

Pasningstiderne aftales individuelt ud fra forældrenes behov for pasning - hvor det enkelte barn har sin egen tid som skal overholdes, også selvom der er andre børn tidligere eller senere i dagplejen.

Jeg har ikke mulighed for at tilbyde gæstepasning, ved ferie, sygdom eller anden form for afspasering - Her er det op til forældrene selv, at finde alternativ pasning.

Dit barn skal møde i dagplejen inden kl. 9.00, med mindre andet aftales. Onsdag er "legestuedag" hos Dagplejen Dagnæs.

I tilfælde af, at barnet er syg eller holder fri, vil jeg gerne at I giver besked inden normal mødetid, ligesom barnet skal raskmeldes aftenen før opstart - senest kl. 21.00. I kan ringe eller sende en sms på mobilnr. 28 77 64 19.

Sker det at jeg får brug for at sygemelde mig, vil jeg bestræbe mig på at det bliver senest kl. 6.30 om morgenen ligesom i vil få min raskmelding igen senest kl 16 dagen før opstart.

Er der skriftende arbejdstider eller andet er ønskeligt at der afleveres en plan for en uge af gangen.

Solcreme: Dit barn skal være smurt ind i solcreme hjemmefra. I sommerperioden er det vigtigt, at dit barn er beskyttet mod solen. Jeg ser derfor helst barnet altid har en langærmet tynd bomuldsbluse/skjorte og solhat på. Efter middagsluren bliver børnene smurt på udsatte steder, og dvs.: ansigt, nakke og øreflipper - Dog kun hvis vi når i ud i haven om eftermiddagen.

Tilsyn: Horsens Kommune føre løbende tilsyn med de private dagplejere. Tilsynsbesøgene kan forgå såvel anmeldte som uanmeldte, og sikrer barnets trivsel og udvikling, dagplejerens trivsel og udvikling samt dagplejehjemmets indretning og sikkerhed. Et tilsyn tager ca. 1-2 timer. Der føres ekstra tilsyn, hvis det skønnes nødvendigt.